Billetsalg til kvinde-VM har allerede overgået seneste VM
Stine Ballisager Pedersen (tv.) og de danske holdkammerater kan se frem til en VM-slutrunde med historisk mange fans på lægterne. (Arkivfoto). Foto: Dylan Martinez/Reuters
Der er allerede solgt mere end en million billetter til kvindernes VM-slutrunde denne sommer, meddeler Fifa.
Når Danmarks fodboldkvinder sammen med 31 andre nationer i juli og august spiller VM i Australien og New Zealand, kan de se frem til kampe foran en del fans.
Sent torsdag meddelte Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), at man allerede nu, mere end en måned før slutrundens start 20. juli, har overgået VM i 2023 med hensyn til billetsalg.
1.032.884 billetter var solgt, da Fifa lagde en nyhed ud på sin hjemmeside, mens præsident Gianni Infantino delte nyheden og sine tanker på Instagram.
- Kvinderne er fremtiden. Tak til fansene for støtten til det, som bliver det bedste kvinde-VM nogensinde, skriver han i et opslag.
Slutrunden i Australien og New Zealand bliver den niende udgave af VM i kvindefodbold.
Grundet efterspørgslen på billetter har Fifa allerede flyttet Australiens åbningskamp mod Irland til Stadium Australia, det største stadion under slutrunden. Her vil 83.500 tilskuere følge kampen på et udsolgt stadion.
Danmark er havnet i VM-gruppe med Kina, England og Haiti, som holdet møder i nævnte rækkefølge. De to bedste fra gruppen går videre til ottendedelsfinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde