Bitter afslutning skaber frustration hos AGF
Forårspremieren endte som en nedtur for Alexander Juel Andersen og AGF. Foto: Polfoto/Pedersen Mikkel Berg
Polfoto/Pedersen Mikkel Berg
AGF måtte endnu en gang se sig slået på eget græs, da det i forårspremieren blev til et nederlag mod AaB.
AGF har haft svært ved at holde modstanderne fra lette scoringer i denne sæson i Alka Superligaen, og det var efter AGF-træner Glen Riddersholms mening igen tilfældet i søndagens kamp mod AaB, der blev tabt med 1-2.
Efter at Jakub Sylvestr havde givet AaB føringen efter 57 minutter, udlignede Chris Ikonomidis for AGF, inden Jannik Pohl blev matchvinder, da han stod helt fri på et hjørnespark i overtiden.
Det ærgrer Riddersholm sig voldsomt over, efter et tæt opgør, hvor små ting blev afgørende.
- Først og fremmest er det et utroligt skuffende resultat. Jeg så et AGF-mandskab, der var dominerende mellem felterne, vandt de fleste af duellerne, og gjorde mange ting rigtigt, mente Riddersholm efter kampen.
- Men igen lavede vi nogle personlige fejl, der ikke er plads til, og som vi blev straffet for. Det var ærgerligt, for jeg synes, at holdet gjorde alt, hvad det kunne, og jeg så en god attitude og indstilling, tilføjede.
AGF har måttet slås med en del skader i optakten til forårssæsonen i Alka Superligaen, men AGF-forsvareren Alexander Juel Andersen mener ikke, at det var nemt at se i søndagens kamp.
- Jeg vil gerne give stor ros til mine holdkammerater, ikke bare de andre forsvarere, men til hele holdet, for den arbejdsindsats, der blev leveret. Vi hang rigtig godt sammen i store perioder, mener Juel Andersen.
- Vi arbejdede virkelig godt for at få point, og vi havde alle muligheder for at afvise, i hvert fald det sidste mål, og derfor er det utrolig bittert, at vi tabte, og så i overtiden, tilføjer han.
Med nederlaget er AGF parkeret på 11.-pladsen i Alka Superligaen, syv point fra den slutspilsgivende sjetteplads.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker