Bitter Lars Jacobsen: Vi får ikke flere guldchancer
Foto: Betina Garcia /Scanpix
Betina Garcia /Scanpix
AaB's uventede nederlag til Randers FC i søndagens superligakamp havde for alvor fået FC Københavns Lars Jacobsen til at tro på, at københavnerne kunne genvinde guldet.
Men troen er atter forduftet efter Esbjergs sene udligning til 2-2 på et straffespark i Parken mandag aften.
- Det var bittert. Det er en kamp, vi klart skulle vinde, men vi fik ikke gjort tingene færdige.
- Og så kom vi i en situation, hvor der kunne opstå et eller andet tilfældigt til sidst, som gjorde, at vi ikke vandt kampen, siger Lars Jacobsen, som mener, at FCK generelt har været for dårlig til at gøre arbejdet færdigt i denne sæson.
Københavnerne lå til at hale tre point ind på AaB, men Esbjergs sene udligning gør det svært at indhente nordjyderne nu. Med fem spillerunder tilbage er FCK seks point efter Superligaens tophold.
- Det kunne have set rigtig sjovt ud. Med en sejr var der kommet lidt ekstra spænding i det igen.
- Nu skal vi mere koncentrere os om at holde Brøndby bag os end at kigge fremad, og det var ikke, hvad vi havde håbet på, siger højrebacken.
- Med en sejr ville vi have haft tre point op til FCM og fire til AaB, og så ville alt kunne ske i de sidste kampe.
- Det oplevede vi selv for to sæsoner siden, hvor vi var i en lignende situation, siger Jacobsen om 2011/12-sæsonen, hvor FC Nordsjælland blev dansk mester efter en flot slutspurt.
- Nu tror jeg ikke, at vi får flere chancer for at komme helt til tops. Desværre.
- Jeg troede selv meget på det efter søndagens resultater, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde