Bittert nederlag
Joachim Wagner (th) bragte Nykøbing FC foran 2-0, men det rakte ikke til point mod AB i Enelco Arena. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Nykøbing FC førte 2-0 mod AB med ti minutter tilbage - men tabte 2-3.
En udvisning til Jordan Wilson kort før pausen blev kostbar for Nykøbing FC, der ikke overlevede AB's belejring i slutfasen, hvor "akademikerne" vendte kampen på hovedet med tre mål på syv minutter og sejrede 3-2.
Hjemmeholdet kom foran efter en lille halv time, da Mads Kaalund opsnappede en for kort tilbagelægning, og værterne kunne trods Wilsons udvisning holde stand til pausen.
Det så endnu bedre ud, da Joachim Wagner øgede til 2-0 på en kontrascoring et minut inde i anden halvleg, og da AB ikke formåede at score på en række kæmpechancer, lignede det en gevinst til "bjørnene".
Men Jabar Sharza, Andreas Moos og til sidst indskiftede Sylvester Seeger-Hansen fremkaldte ekstatiske AB-scener efter sæsonens anden sejr til bundholdet.
Med nederlaget er Nykøbing FC parkeret på syvendepladsen - uændret seks point over nedrykningsstregen.
Læs mere om kampen mod AB i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde