Bjarne Riis har fundet manden, som fra den 1. januar næste år skal være pressechef for det kommende Saxo Bank-Sungard-cykelhold.
Det bliver den 35-årige sportsjournalist Anders Damgaard, som kommer fra et job på sporten.dk, som er B.T. og Berlingske Tidendes fælles sportsredaktion.
- Vi har længe været på udkig efter den rigtige profil til jobbet som pressechef for Riis Cycling, og jeg føler mig overbevist om, at Anders med sine erfaringer fra mediebranchen er den helt rette person for vores organisation, for holdet og for mig. Jeg ser meget frem til vores samarbejde, siger Bjarne Riis i en pressemeddelelse.
Anders Damgaard, som tidligere har arbejdet på Ritzaus Bureau, blev sidste år kåret som årets sportsjournalist sammen med kollegaen Jonas Nyrup, efter at duoen afslørede, hvordan bokseren Johny Jensen gik i ringen med en hjerneskade.
Den nye pressechef for Riis Cycling har desuden haft cykelsport som stofområde i adskillige år.
- Jeg har selvfølgelig gjort mig nogle tanker om det arbejde, der venter. Men først og fremmest er mit fokus nu på at lære hele organisationen omkring holdet at kende indefra. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med holdets ledelse, rytterne, folkene omkring cykelholdet og mine nye kolleger, siger Anders Damgaard. /ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde