Bjarne Riis måtte erkende, at Andy Schleck og Team Saxo Bank ikke fik ret meget ud af anstrengelserne på Col du Tourmalet.
Selv om Schleck tog etapesejren, lykkedes det primære mål om at tage sekunder fra Alberto Contador ikke.
- Vi havde da håbet på det, men jeg kan ikke tillade mig at være skuffet over en mand, som har prøvet alt. Det var flot kørt af Andy. Holdet kørte ham flot frem, og han forsøgte de temposkift, han kunne, men Alberto var bare for stærk, siger Riis efter etapen.
Han har dog ikke tænkt sig at opgive jagten på den gule trøje før lørdagens enkeltstart, der stadig kan rykke rundt på stillingen.
- Vi tror på det lige til det sidste. Andy skal nok køre en god enkeltstart, og det kan jo også være, at Alberto taber kæden, siger Riis med et smil og med henvisning til Andy Schlecks uheld forleden, hvor en afhoppet kæde kostede ham værdifulde sekunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde