Bjarne Riis dropper danskere til Touren
Højst overraskende er der ikke en eneste dansker blandt de ni cykelryttere, som skal køre Tour de France for Saxo-Tinkoff i år.
Hverken Nicki Sørensen, Chris Anker Sørensen, Michael Mørkøv eller Matti Breschel er fundet gode nok til at deltage i årets Tour.
Holdejer Bjarne Riis begrunder fravalget af danskere med den meget hårde konkurrence, der i øjeblikket hersker på holdet.
- I år har konkurrencen om at køre sig på vores Tour-hold været skarpere end i mange år.
- Flere end de ni udvalgte ryttere havde uden tvivl fortjent en plads, og i vores gruppe af reserver har vi i Nicki Sørensen, Chris Anker Sørensen og Michael Mørkøv tre meget kompetente og formstærke gutter, der er klar til at træde til om nødvendigt.
- Og også Matti Breschel har været strålende kørende på det seneste. Personligt har det været en meget svær beslutning ikke at have et dansk islæt i truppen, siger Bjarne Riis til holdets hjemmeside.
- Men vi har committed os til at pege på den gruppe, vi mener har den bedste sammensætning i forhold til at indfri vores overordnede mål om at vinde, siger Bjarne Riis.
Det var ventet, at mindst en eller to af de danske ryttere kom med i Touren, og pilen pegede især på Chris Anker Sørensen og Nicki Sørensen. Men ingen af dem kom altså med.
Saxo-Tinkoffs sportslige ledelse og Bjarne Riis har udtaget følgende ryttere til Tour de France:
Alberto Contador, Spanien.
Michael Rogers, Australien.
Nicolas Roche, Irland.
Matteo Tosatto, Italien.
Daniele Bennati, Italien.
Sérgio Paulinho, Portugal.
Jesus Hernandez, Spanien.
Benjamin Noval, Spanien.
Roman Kreuziger, Tjekkiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker