Det har sneet kraftigt, og temperaturen har nærmet sig frysepunktet på Col du Galibier, som Tour de France-feltet skal passere både torsdag og fredag.
Saxo Bank-Sungards kaptajn, Alberto Contador, skal igen forsøge at angribe sine rivaler, men holdejer Bjarne Riis er bange for, at det dårlige vejr kan spille negativt ind på spanierens vinderchancer.
Bjarne Riis oplevede som aktiv cykelrytter selv, at en etape i 1996 blev afkortet på grund af dårligt vejr på Galibier, og selv om Riis dengang vandt etapen, så krydser han fingre for, at vejret arter sig i år.
- Det håber jeg virkelig ikke sker igen. Der er meldinger om meget dårligt vejr i bjergpassene omkring Galibier, og det vil være en mindre katastrofe for løbet - og for os - hvis man skal til at afkorte eller ligefrem aflyse etaper, skriver Bjarne Riis i sin klumme i Ekstra Bladet.
- Det ville være synd for spændingen, hvis man ikke slutter med en opkørsel - og det vil være et hårdt slag for vores planer, da vi i forvejen ikke har uendeligt mange bjerge at gøre godt med, skriver Riis.
Han ser dog en lille fordel i eventuelt dårligt vejr. Bjarne Riis tror nemlig ikke, at rivalerne Andy og Fränk Schleck kan matche Alberto Contador, hvis det skulle regne eller blive koldt i bjergene.
- Ekstremt dårligt må vejret altså ikke blive, men jeg har intet imod, at det bare bliver dårligt. Alberto har det helt fint i regnvejr og kulde. Det har Andy, Fränk og andre ikke helt på samme måde. Det så vi også i går, skriver Bjarne Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet