Bjarne Riis: Jeg har ikke set Armstrongs tilståelse
Foto: George Burns /Scanpix
George Burns /Scanpix
En hel verden fulgte med, da Lance Armstrong natten til fredag dansk tid over for tv-værten Oprah Winfrey erkendte at have løjet om sin brug af doping i cykelkarrieren.
Altså lige bortset fra Bjarne Riis.
Team Saxo-Tinkoff-chefen hævder i hvert fald, at han ikke har fulgt med i amerikanerens tilståelse. Derfor havde han ikke lyst til at sige ret meget til sporten.dk, der fangede holdejeren i Københavns Lufthavn fredag.
- Jeg har ikke set det, så jeg har ikke nogen kommentarer til det, siger han til websitet.
Lance Armstrongs tilståelse underbygger mange af de påstande, som Riis' tidligere rytter Tyler Hamilton har fremført i sin bog "The Secret Race" - en bog, hvor han også fortæller om, hvordan Bjarne Riis introducerede Hamilton for dopinglægen Eufemiano Fuentes.
Holdejeren har dog ingen holdning til, om Hamiltons bog står stærkere efter det seneste døgns begivenheder.
- I forhold til, om Tyler er mere troværdig nu, så vil jeg lade andre om at vurdere det, siger han til sporten.dk og tilføjer, at han ellers ikke har noget at sige.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker