Selvom Bjarne Riis måtte finde de store pengesedler frem, da han købte sin dopingfrikendte spanske cykelrytter, Alberto Contador, var almindelig menneskelig tillid ikke noget, der fulgte med underskriften på millionkontrakten.
- Tillid er ikke noget, du bare lige trækker i en automat. Med den historik han har været igennem, kan jeg godt forstå, han ikke har ubetinget tillid til folk. Det ville jeg heller ikke have.
- Men stille og roligt åbner han sig og ser, vi vil det bedste for ham, siger Bjarne Riis til Berlingske.
Saxo Bank-Sungards danske holdejer kan dog mærke, at det går fremad i samarbejdet mellem de to.
- Der er allerede sket en masse. Alberto har set, hvordan vi arbejder, hvordan jeg gør tingene, og hvad jeg gerne vil have. Han får mere tiltro og bliver mere åben i forhold til nye ting.
- Han har ry for at være sådan lidt det skal være sådan og sådan-agtig, men det skyldes nok hans fortid på hold, som han ikke vidste, hvor han havde, siger Bjarne Riis.
Alberto Contador har flere gange vist, at han er en af verdens bedste på en enkeltstart, når det virkelig gælder. Men selv på det område er det ifølge Bjarne Riis lykkedes at lære spanieren et par ting.
Under test blev Contador 1,75 sekund hurtigere per kilometer.
- Sådan noget er med til at åbne ham, siger den danske holdejer.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde