Tirsdag blev Nick Nuyens undersøgt af en specialist i Belgien, og undersøgelsen viste et lille brud på den højre hofte.
Det tvinger belgieren til at holde sig i ro i de næste 14 dage, før en ny røntgenundersøgelse skal slå fast, om han er klar til at træne.
Skaden betyder, at Nick Nuyens efter al sandsynlighed ikke bliver klar til forårsklassikeren Flandern Rundt i begyndelsen af april.
- Det her er et kæmpe slag både for mig personligt og for holdet, og jeg er selvfølgelig langt nede lige nu.
- Jeg følte virkelig, at jeg var på rette spor til igen at toppe i Flandern Rundt, og jeg glædede mig meget til at forsvare min sejr fra sidste år, siger Nick Nuyens i en pressemeddelelse.
- Nu ved jeg, at det ikke er realistisk. Man kan ikke undgå styrt i cykling, det må man leve med og acceptere, men det her styrt kunne ikke være sket på et værre tidspunkt, understreger Nick Nuyens.
Holdejer Bjarne Riis ærgrer sig over at måtte undvære sin guldfugl i de kommende uger.
- Vi føler alle sammen med Nick, og vi ved, hvor meget han havde set frem til at køre Flandern Rundt igen og forsvare sin fantastiske sejr fra sidste år.
- Samtidig er det virkelig en trist nyhed for holdet. Vi havde glædet os til at bakke ham op i de kommende uger, og Nick viste tydelige tegn på, at storformen var ved at være der, siger Bjarne Riis.
- Nu ønsker vi, at han kommer hurtigt tilbage i sadlen igen, og så er jeg sikker på, at han nok skal sætte sit store præg på andre løb, fastslår Bjarne Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde