Bjarne Riis om Asgreen: Det her er kun begyndelsen
Kasper Asgreen (til venstre) blev nummer tre i Flandern Rundt. Foto: Dirk Waem/Ritzau Scanpix
Dirk Waem/Ritzau Scanpix
Kasper Asgreen har bevist sine evner efter sin andenplads i Flandern Rundt, mener Bjarne Riis.
Kasper Asgreen kørte sig ind på cykelsportens helt store scene, da han søndag blev nummer to i Flandern Rundt.
Den unge rytter får efter den flotte præstation rosende ord med på vejen af Bjarne Riis.
- Taget i betragtning af alt det arbejde, han lavede for holdet, så er det fantastisk, at han kørte hjem og blev toer. Det er meget, meget stort, siger Riis.
Han mener, at søndagens resultat signalerer begyndelsen på noget større for den unge Quick-Step-rytter, der tidligere kørte for Bjarne Riis' hold, Team Virtu Cycling.
- Han er stadig ung, og han var ikke engang udtaget for en uge siden. Nu tror jeg, han har bevist, hvad han kan. Man skal jo nogle gange vise, hvad man kan, før man bliver den, der skal beskyttes.
- Det her er kun begyndelsen, siger Bjarne Riis, der i øvrigt mener, at Asgreens chef på Quick-Step-holdet skylder ham en tak.
- Jeg ringede for godt et år siden til Patrick Lefevre (Quick-Step-chef, red.) og sagde, at ham her skal du have ind, og i dag står han på podiet, siger Riis.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker