Bjarne Riis styrker cykelholdets organisation
Holdejer Bjarne Riis skal ikke lave det hele i fremtiden.
Riis Cycling, selskabet bag Saxo-Tinkoff, opruster nu organisationen.
Gawie Nienaber tiltræder bestyrelsen i Group Riis og overtager posten som bestyrelsesformand for selskaberne i gruppen, heriblandt Riis Cycling.
Andreas Hansen tiltræder stillingen som kommerciel direktør i Riis Cycling.
- Jeg er meget glad for, at vi kan annoncere, at Gawie Nienaber bliver en del af vores bestyrelse, og at Andreas Hansen tiltræder som vores kommercielle direktør.
- Med Gawie og Andreas om bord føler jeg mig overbevist om, at vi har styrket vores organisation betragteligt, og at det vil hjælpe os til at udvikle forretningen, siger Riis til holdets hjemmeside.
Gawie Nienaber har tidligere været involveret i sponsorering af et professionelt cykelhold.
Han er tidligere chefadvokat i Europa for CSC, den multinationale it-virksomhed, der sponsorerede holdet fra 2001 til 2008. Han arbejdede for CSC mellem 1993 og 2012.
- I løbet af foråret har jeg arbejdet tæt sammen med Bjarne og holdets management for at diskutere hans idéer om fremtiden, og jeg er glad for at være involveret i processen med udvikle, forme og eksekvere på strategien.
- Jeg har kendt Bjarne i mange år og har stor respekt for, hvad han har opnået i cykelsporten, og jeg ser frem til at arbejde sammen med ham og hans stab for at udnytte de store potentiale, der ligger i forretningen og holdet, siger Nienaber.
Som kommerciel direktør bliver Andreas Hansen involveret i forretningsudvikling, sponsorater og partnere samt marketing.
Han er tidligere marketingchef hos PlayStation og har sin erhvervsmæssige baggrund i reklame og marketingsindustrien hos en række forskellige reklamebureauer, hvor hans fokus har været på salg, produktudvikling, strategi og kreativitet.
- Jeg ser meget frem til at bringe mine kompetencer i spil hos Riis Cycling for at hjælpe med at udvikle både brand'et og forretningen, siger Andreas Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned