Team Saxo Bank-chefen Bjarne Riis er godt træt af rygterne om, at flere af hans stjerneryttere kan være på vej væk fra holdet.
- Jeg gider snart ikke beskæftige mig med, hvad der siges og skrives i den forbindelse mere. Dels fordi jeg har svært ved at se realiteterne i rygterne, dels fordi jeg har rigeligt travlt med at finde det økonomiske grundlag til at fortsætte, siger Bjarne Riis til Politiken.
På rygteplan har ryttere som søndagens Paris-Roubaix-triumfator Fabian Cancellara, brødrene Fränk og Andy Schleck samt det danske trumfkort Matti Breschel været meldt på vej væk fra holdet.
Årsagen er den simple, at Saxo Bank med udgangen af året trækker sig som hovedsponsor, og derfor er Bjarne Riis på jagt efter ny kapital.
- Der er intet nyt i den retning. Kun at forhandlingerne er i gang, og at det ser lovende ud. Jeg regner fuldt og fast med, at jeg har et cykelhold også næste år, og ligeledes med, at jeg til den tid også råder over de stærke ryttere, jeg har nu, siger Bjarne Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker