Bjelland har brækket anklen: Risikerer også operation
Andreas Bjelland brækkede anklen i Lyngbys kamp mod Viborg søndag. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Andreas Bjellands ankel er brækket. Nu skal yderligere undersøge, om en operation er nødvendig.
Søndag eftermiddag kom forsvarsspilleren Andreas Bjelland galt afsted, da Lyngby mødte Viborg i Superligaen, og allerede søndag aften havde Lyngby prognosen klar.
Den var ikke positiv, da anklen er brækket.
Det oplyser Lyngby på sin hjemmeside.
- Andreas Bjelland har brækket sin ankel, der samtidig røg ud af led i situationen, hvilket gjorde situationen ekstra voldsom. Anklen blev sat på plads på banen, hvorefter Bjelland blev båret ud og senere hentet med ambulance, oplyser Lyngby.
Nu venter muligvis en operation.
- På hospitalet er han blevet skannet, og der venter muligvis en operation – det vil de kommende dage og resultatet fra skanningerne endeligt afgøre. Bjelland er kørt med holdet hjem i bussen, skriver Lyngby.
Uheldet skete, da Bjelland i anden halvleg skulle forsøge at forhindre Justin Lonwijk i at score. Det lykkedes, men prisen var høj for den 34-årige forsvarer.
Bjelland brød som senior igennem i Lyngby, inden han skiftede til FC Nordsjælland, som han blev dansk mester med i 2012.
Siden kom han til hollandske Twente, inden det blev til tre år i engelske Brentford.
I 2018 gik turen hjem til Danmark og FC København, hvor han i begyndelsen var en succes.
Siden røg han ud i kulden og blev i 2021 lejet ud til Lyngby. Tidligere i år blev kontrakten i Lyngby permanent.
Bjelland har 29 gange optrådt for Danmarks A-landshold.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker