Forsvarsspilleren Andreas Bjelland har spillet samtlige minutter i de to sidste EM-kvalifikationskampe, hvor sejre over Cypern og Portugal sikrede Danmark billetterne til EM-slutrunden næste år.
Selvom man ikke skal glæde sig over en holdkammerats skade, indrømmer Bjelland følgende:
- Jeg er på en eller anden måde glad for, at Daniel Agger desværre har været skadet, for det har været min chance i de sidste kampe, og jeg synes, jeg har grebet chancen, siger Andreas Bjelland.
I sin landskamp nummer tre - men den første i Parken - var han specielt glad for at spille mod et så godt hold som det portugisiske.
- Det var sjovt at spille i Parken foran sit hjemmepublikum og så have Cristiano Ronaldo og Nani som sine modstandere.
- De er jo nogle store drenge fra de største ligaer i verden, og de er nogle af de bedste i verden på deres pladser, så det var en kæmpe oplevelse, lyder det fra Andreas Bjelland.
Han er også stolt over, at Danmark endte med at vinde gruppe H med tirsdagens 2-1-sejr over Portugal.
- Der var snakket om, at vi skulle følge med i andre resultater og så videre undervejs. Altså om, hvordan det ville gå i Sveriges kamp mod Holland, men nu vandt vi selv og gik direkte videre, fortæller Andreas Bjelland.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned