Bjelland og Kvist starter inde mod Armenien
Det danske fodboldlandshold har fået forsvarsspilleren Andreas Bjelland klar til aftenens VM-kvalifikationskamp i Parken mod Armenien.
Bjelland har på grund af en lyskeskade stort set ikke trænet de seneste to dage, men kan altså danne midterforsvar med Simon Kjær.
På den centrale midtbane har William Kvist igen fået tillid fra landstræner Morten Olsen, som til gengæld har sendt Nicolai Stokholm på bænken.
Kvist, som på det seneste har været bænket på både klub- og landshold, får Niki Zimling ved sin side. Zimling har ligeledes døjet med lyskeproblemer de seneste dage.
I angrebet er der genvalg til Andreas Cornelius, selvom konkurrenten Nicklas Pedersen i sidste uges testsejr over Georgien scorede sit første landskampsmål.
Danmark (4-2-3-1): Stephan Andersen - Lars Jacobsen, Simon Kjær, Andreas Bjelland, Simon Poulsen - William Kvist, Niki Zimling - Dennis Rommedahl, Christian Eriksen, Michael Krohn-Dehli - Andreas Cornelius.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet