Kenneth Bjerre havde alle muligheder for at komme i finalen i det tjekkiske speedway-grand prix i Prag, men røg ud i semifinalen, fordi han traf et forkert valg.
Hans andenplads efter de indledende heat, gjorde den 25-årige dansker til førstevælger, da startpositioner skulle fordeles i hans semifinale.
Men Bjerre var i tvivl, om han skulle tage inderste eller næstinderste bane.
- Jeg vælger så etteren, og ulempen er så, at hvis den ikke er 100 procent, og man ikke laver starten, så går bane to forbi, og så kan der gå en mere udenom, fordi man er lukket inde. Det var det der skete, forklarer en skuffet Kenneth Bjerre.
Selvom Bjerre ikke kom længere end semifinalen i det tjekkiske grand prix, forsvarede han sin føring i den samlede VM-stilling.
Efter tre kørte grand prix'er har han med 42 point nu to point ned til polakken Jaroslaw Hampel, der blev nummer tre i lørdagens grand prix i Prag.
- Det var det, det drejede sig om, selv om det var lidt træls ikke at komme med i finalen, konstaterer han.
Kenneth Bjerre tog føringen i VM-stillingen, da han vandt det svenske grand prix i Göteborg i begyndelsen af maj.
Den tidligere danske verdensmester Nicki Pedersen, der ellers indledte grand prix'et skævt ved blandt andet at tyvstarte, endte i finalen og kørte andenpladsen hjem.
- Heldigvis kom jeg tilbage igen og beviste, at jeg kunne holde fokus og få grejet til at køre stærkt, siger Nicki Pedersen, der selvfølgelig gerne ville have vundet, men efter grand prix'et trods alt er "en glad person".
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde