Anders Bjerregaard skal ikke være sportschef i Brøndby igen, understreger bestyrelsesformand i klubben, Per Bjerregaard.
- Han er ikke på vej tilbage. Det er sagt på direkte tv, så det skulle ikke være til at misforstå, understreger Per Bjerregaard i den formandsberetning, som blev læst op i hans fravær.
Per Bjerregaards søn Anders Bjerregaard er tidligere sportschef i klubben, men fremover vil han kun blive brugt på freelancebasis.
- Han driver egen virksomhed. Han vil blive brugt lige som alle andre - hverken mere eller mindre, siger Per Bjerregaard.
- Vi har anvendt ham i få sager på det seneste, forklarer Per Bjerregaard, som uddyber, at der også er planlagt en kommende opgave for Anders Bjerregaard.
Per Bjerregaard var ifølge bestyrelsesmedlem Benny Winther for syg til at deltage i generalforsamlingen. Hans beretning blev læst op af generalforsamlingens dirigent, advokat Martin Lavesen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde