Brøndby-formand Per Bjerregaard står fast på, at det har været rigtigt, når han har strittet imod investorplaner i klubben, som blandt andet ville betyde et opgør med aktieklasserne.
Denne modstand har i dette efterår ført klubben ud i en ny ledelsesmæssig krise, hvor Bjerregaard har mistet endnu en direktør, ligesom fire bestyrelsesmedlemmer har forladt ledelsen.
- Jeg lægger mig ikke på ryggen og lader os overtage af eksterne investorer, hvis de forlanger nogle pladser i bestyrelsen, og økonomien i det er for dårlig. Det har vi været for dårlige til at forklare omgivelserne, siger Per Bjerregaard i et interview med Ekstra Bladet.
Her slår han også fast, at det har overrasket ham, at han inden for det seneste halvandet år er blevet nødt til at ansætte ny administrerende direktør hele fire gange.
Han mener dog, at direktørdøden på vestegnen skyldes, at de folk, man har ansat, har ændret adfærd af at komme i det søgelys, som der altid vil være omkring en Brøndby-direktør. Han tror på, at det bliver anderledes med den nye direktør, Jan Lockhart.
- Jeg har kendt ham i flere år, og han siger, når han er utilfreds, siger formanden og lover arbejdsro, så Lockhart ikke er ude igen inden for kort tid.
- Ja, det kan jeg love dig. Det er der ingen tvivl om. Han får frie tøjler til at styre denne virksomhed. Hvis Jan vil spørge mig til råds eksempelvis om et spillerslag, bliver det på hans initiativ. Ikke på mit, fastslår Bjerregaard.
Han varsler desuden en ny stil i klubben, der er kendt for at være notorisk lukket omkring sig selv.
- Jeg er meget optimistisk omkring det nye setup, vi er ved at skabe. Og jeg tror også, at I om tre-fire måneder vil sige, at det er blevet et mere åbent Brøndby, som ikke putter sig så meget om sig selv, som jeg nok har gjort.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde