Fire nederlag på stribe blev en kendsgerning, da Brøndby tabte 0-3 til Silkeborg. Og da det er ambitiøse Brøndby, der er tale om, så er ordet trænerfyring et ord, der automatisk spøger.
Det er dog ikke et ord, som sportsdirektør Anders Bjerregaard spekulerer i, når han skal evaluere klubbens øjeblikkelige situation.
- Vi spekulerer slet ikke i de baner. Vi sætter os ned og evaluerer i den nærmeste fremtid, men jeg har slet ikke en trænerfyring i tankerne, siger Anders Bjerregaard.
Hvis man spørger Martin Bernburg, er det da heller ikke Kent Nielsens skyld, at Brøndby har klaret sig historisk dårligt i de seneste fire kampe.
- Det er udelukkende spillernes skyld, at vi står med dette resultat. Der er 100 procent opbakning til Kent Nielsens ledelse af holdet, siger landsholdsforwarden.
Nederlaget til Silkeborg kom efter en kamp med godt Brøndby-spil, indtil Silkeborg kom foran.
- Det er lidt symptomatisk for vores situation. Vi spillede godt, men gik ned, da vi kom bagud. Lige nu virker det som om, der er lang tid til den næste kamp, men omvendt skal vi hjem og arbejde hårdt her i pausen, siger Martin Bernburg.
Brøndbys ambition om at være med i toppen led yderligere et knæk med nederlaget. Og det er da heller ikke med mesterskabet i tankerne, at Brøndby nu går på vinterferie.
- Vores placering viser, at vi er et midterhold lige nu. Det er udgangspunktet, som vi naturligvis skal forbedre i foråret. Lige nu tænker vi ikke på guld og den slags, siger Martin Bernburg.
Bernburg og resten af Brøndby-lejren kan gå på juleferie med 27 point på kontoen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub