Brøndbys store chance for at få tilført livgivende kapital løb ud i sandet, fordi den pengestærke Jesper Nielsen fra KasiGroup ville træde ind i klubbens chefposition tidligere, end bestyrelsesformand Per Bjerregaard ønskede.
Sådan lyder Jesper Nielsens version af historien om, hvorfor den store aftale aldrig blev til noget.
- Han ville være klar til at stoppe, men han ville have et Danmarksmesterskab først. "Du har jo 10," sagde jeg så. "Jeg har nul". Men det var vigtigt for hans eftermæle, sagde han så, siger Jesper Nielsen til B.T.
Den aftale, som Jesper Nielsen forsøgte at lande omkring Brøndby IF, var Per Bjerregaard ellers enig i - i store træk. Planen var, at Jesper Nielsen skulle give en del af sine egne selskaber, mens han skulle overtage en del af Brøndbys.
- Man deler aktier. Det kunne være en måde, hvorpå jeg kunne sikre mig, at Brøndby kunne få en pengestrøm i fremtiden, der kunne gøre, at Brøndby kunne bygge deres forretning op, siger Jesper Nielsen.
En del af oplægget var således, at Jesper Nielsen også skulle have del i Brøndby, når der var overskud.
- Jeg skulle sidde for enden af bordet. Det var Per egentlig også enig i, men vi kunne ikke blive enige om tidshorisonten, siger Jesper Nielsen til avisen.
Jesper Nielsens sponsorat med Brøndby ophører officielt 23. december.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker