Grundspilsvinderne fra Bjerringbro-Silkeborg har tabt to kampe i mændenes håndboldslutspil, men holdet er stadig med i kampe om en finaleplads.
Med en 28-24-sejr over Nordsjælland kan det stadig lade sig gøre at hente førstepladsen i slutspilspuljen med to kampe igen.
Den første kamp mellem de to hold i Silkeborg endte noget overraskende med en tomålssejr til sæsonens store positive overraskelse fra Nordsjælland. Men i lørdagens revanchematch var Bjerringbro-Silkeborg klart bedst.
Gæsterne bragte sig hurtigt foran 5-1 og holdt hele tiden en afstand på mindst et par mål til ned hjemmeholdet. Schweiziske Andy Schmid spillede en flot kamp, hvor han både strøede om sig med flotte indspil til Milutin Dragicevic på stregen.
Også målmand Nicklas Landin var godt spillende på en dag, hvor han reelt var alene om ansvaret i målet, fordi Anders Persson er skadet.
Hos Nordsjælland var meget overladt til lange Nikolaj Markussen, men alene kunne han ikke stille meget op.
I den anden slutspilspulje drillede Viborg HK favoritterne fra AaB Håndbold og vandt en kneben 33-32-sejr. Det var AaB's første nederlag i slutspillet, og pointtabet betyder, at FCK i stedet ryger op på puljens førsteplads.
Københavnerne lå længe lige med Skjern i sin lørdagskamp, men trak fra til sidst og vandt slutteligt 30-28.
Det ændrer dog ikke ved, at opgøret mellem AaB og FCK i næste weekend formentlig bliver afgørende for, hvem der går i finalen af de to hold.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub