Bjerringbro-Silkeborg slog KIF Kolding med 29-27, da de to mandskaber, der stræber efter at vinde håndboldmesterskabet, lørdag mødtes i Jack & Jones Ligaen.
Midtjyderne trak afgørende fra KIF Kolding i de sidste 10 minutter efter en jævnbyrdig og medrivende affære.
Hjemmeholdet formåede flere gange at straffe koldingenserne på hurtige kontraangreb. Især Frederik Petersen kom til mange scoringer, mens Mads Ø. Nielsen udgjorde en trussel fra distancen.
Gæsterne fra Kolding havde svært ved at få den stærke venstreside med fløjen Lars Christiansen og backen Bo Spellerberg til at fungere. Samtidig havde Niklas Landin i Bjerringbro-målet flere afgørende redninger.
KIF har kun et point efter tre spillerunder, mens Bjerringbro-Silkeborg har to sejre.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde