Bjerringbro-Silkeborg forlænger med tårnhøj profil
Nikolaj Markussen har spillet for Bjerringbro-Silkeborg siden 2015, hvor han kom til klubben fra Skjern. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den 211 centimeter høje profil Nikolaj Markussen forlænger sin kontrakt med Bjerringbro-Silkeborg.
Bjerringbro-Silkeborg har landet en aftale med en af sine store profiler for de kommende tre sæsoner.
Nikolaj Markussen har således skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2023, skriver håndboldklubben i en pressemeddelelse.
Kontrakten stod til at udløbe efter indeværende sæson, så der er tale om en treårig forlængelse.
Markussen har spillet for Bjerringbro-Silkeborg siden 2015, hvor han skiftede fra Skjern. Tidligere har han spillet for BM Atlético Madrid i Spanien og El Jaish Handball i Qatar.
31-årige Markussen, der måler 211 centimeter, nyder at være i klubben.
- Jeg er meget glad for at kunne fortsætte i Bjerringbro-Silkeborg. Jeg synes, at jeg personligt har haft en god udvikling i min tid i klubben, som jeg selvfølgelig gerne vil fortsætte, lyder det i meddelelsen fra venstrebacken.
- Glæden ved at træne og spille kampe er i top, fordi jeg har nogle gode holdkammerater, som arbejder meget professionelt, men der er stadigvæk plads til sjov og ballade.
Direktør i Bjerringbro-Silkeborg Jesper Schou har arbejdet hårdt for at sikre sig papir på Markussen.
- Når han er bedst, har han nogle kvaliteter, som du ikke lige finder hos andre spillere. Hans topniveau er meget højt, og med sine vigtige kvaliteter kan han hjælpe klubben til at nå nye finaler og vinde flere pokaler, siger Jesper Schou.
- Gennem vores snakke har jeg mærket en spiller, som stadig brænder for at spille håndbold og for at blive hos Bjerringbro-Silkeborg.
Nikolaj Markussen var en del af den danske trup, der i januar vandt VM i håndbold.
I denne sæson har han scoret 56 mål i Primo Tours Ligaen, hvor Bjerringbro-Silkeborg ligger nummer 7 efter 12 kampe.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde