Bjerringbro-Silkeborg fyrer trænerduo
Bjerringbro-Silkeborg fyrer træner Claus Uhrenholt og assistenttræner Bo Tolstrup med øjeblikkelig virkning oven på en skidt sæsonstart.
Den midtjyske håndboldklub havde forventet at kæmpe med i toppen af Herre Håndbold Ligaen, men efter 12 spillerunder er det stjernebesatte mandskab placeret på en skuffende ottendeplads.
Direktør Frank Lajer oplyser i en pressemeddelelse, at ledelsen i den seneste periode har fulgt holdets "indsats, performance samt resultater", før man har truffet beslutningen.
- Det er med stor beklagelse, at vi har truffet denne beslutning, for Claus og Bo har ydet en stor indsats for klubben.
- Desværre har resultaterne i denne sæson ikke været som ønsket, siger Frank Lajer i pressemeddelelsen.
- Dette er ikke alene Claus og Bos ansvar, men noget som alle vi omkring holdet og spillertruppen også har et ansvar for. Vi takker de to trænere for en stor og helhjertet indsats og ønsker dem det bedste for fremtiden, siger han.
Bjerringbro-Silkeborg forventer at kunne præsentere en træner for resten af den igangværende sæson inden for de næste dage.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde