Bjerringbro-Silkeborg slider sig til sejr over bundprop
Mads K. Andersen lavede blot et enkelt mål i fredagens ligakamp. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lemvig-Thyborøn gav Bjerringbro-Silkeborg kamp til stregen fredag, men endte alligevel med at tabe.
Det var lige ved at ende med et choknederlag, da Bjerringbro-Silkeborg (BSH) fredag var på besøg hos Lemvig-Thyborøn i herrernes håndboldliga.
Hjemmeholdet har kun vundet en enkelt kamp i denne sæson og ligger begravet i bunden af tabellen. Alligevel lykkedes det Lemvig-Thyborøn at give det på papiret noget stærkere BSH-mandskab kamp til stregen.
Gæsterne fik således med hiv og sving taget de to point efter en sejr på 27-26.
BSH så ellers ud til at have taget kontrol over kampen, da holdet kort før pausen i to omgange var foran med fire mål.
Men i anden halvleg bed hjemmeholdet fra sig. Lemvig-Thyborøn bragte sig flere gange foran, men måtte altså til sidst give fortabt.
Fredagens hjemmehold har derfor stadig blot 2 point efter 16 kampe. BSH har 21 og ligger på fjerdepladsen.
Tidligere fredag tog KIF Kolding en lige så snæver sejr over Mors-Thy, som blev besejret med cifrene 28-27.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker