Bjerringbro-Silkeborg fortsætter med det imponerende spil i toppen af Jack & Jones Ligaen. Den midtjyske fusionsklub bankede således KIF Kolding 30-28 i søndagens absolutte topkamp mellem rækkens nummer et og to.
Kampen var jævnbyrdig til der manglede 20 minutter, hvorefter BSV trak afgørende fra. Holdet kom foran 26-20, fordi forsvaret fik bedre fat. Det betød, at der kom gang i kontrafasen, hvor især venstrefløjen Andreas Toudahl viste sig stærk.
KIF Kolding var uden en skadet Bo Spellerberg, og angrebsspillet hos gæsterne var ikke så sammenhængende som vanligt. Lukas Karlsson og Anders Oechsler viste dog klassen i glimt, og især sidstnævnte var stærk, da Kolding trods alt hentede ind til slut. Det forsvarende mesterhold kom op på 26-27, hvorefter Bjerringbro dog igen satte sig på kampen i slutminutterne.
BSV har med sejren nu tre point ned til Kolding på andenpladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker