Den norske langrendsløber Marit Bjørgen kunne lørdag hente sin fjerde guldmedalje ved det igangværende OL i Vancouver. Og det var utrolig tæt på at lykkes, men i et drabeligt spurtopgør på løbet over 30 kilometer måtte hun bøje sig for polakken Justyna Kowalczyk.
Med otte kilometer igen af løbet stak Bjørgen fra de forreste, men Kowalczyk fik over de efterfølgende kilometer langsomt halet sig op til Bjørgen. De fulgtes ad det sidste stykke mod mål, og i spurten virkede det til, at Kowalczyk havde bedre glid i sine ski.
Bjørgen kan dog ikke tillade sig at være for skuffet over afslutningen på kvindernes langrendskonkurrencer. I Vancouver lyder nordmandens samlede medaljehøst på tre guld, en sølv og en bronze.
Justyna Kowalczyk blev den næst mest vindende med en guld-, en sølv- og en bronzemedalje.
Søndag skal herrerne ud på deres lange distance, der er på 50 kilometer.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet