Marit Bjørgen har været guld værd for Norge under vinter-OL. Torsdag vandt den 29-årige nordmand sin tredje guldmedalje ved legene i Vancouver, da hun kørte sidste tur for Norge i kvindernes 4x5 km langrendsstafet.
Med sejren er Marit Bjørgen den mest vindende kvindelige atlet ved det igangværende vinter-OL.
Nordmændene var foran, da Bjørgen blev sendt ud på de afsluttende fem kilometer, men den seje langrendsløber havde så meget fart i skiene, at hun kørte forfølgerne langt bagud.
Derfor havde hun god tid til at låne et norsk flag på opløbsstrækningen, hvor hun under stor jubel kørte i mål med et forspring på 24,6 sekunder til Tyskland, der vandt sølv. Bronzen gik til Finland.
Med sejren har Norge vundet syv guldmedaljer ved vinter-OL. Tyskland er foreløbig bedste OL-deltager med otte førstepladser.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker