Bjorkstrand er på randen af exit i NHL-slutspillet
Oliver Bjorkstrand (tv.) kunne ikke passere Tuukka Rask i Boston Bruins' mål. Foto: Kirk Irwin/Ritzau Scanpix
Kirk Irwin/Ritzau Scanpix
Med et 3-4-nederlag til Boston Bruins er Columbus Blue Jackets kun et nederlag fra et exit fra slutspillet.
Danske Oliver Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets er på randen af exit fra slutspillet i NHL.
I en hæsblæsende femte kamp mod Boston Bruins i Boston tabte Blue Jackets med 3-4 efter en vanvittig tredje periode.
Efter kun et mål i de to første perioder af Bruins' David Krejci gik de to hold scoringsamok med seks mål i tredje periode.
Først scorede Bruins' Brad Marchand til 2-0, inden de næste fire mål blev scoret inden for tre minutter.
Seth Jenkins fik endelig sat Blue Jackets på tavlen til 1-2, men blot 42 sekunder efter kom Bruins på 3-1 på mål af David Pastrnak.
Det holdt kun 51 sekunder, da Ryan Dzingel sendte Blue Jackets på 2-3, og halvanden minut efter stod det pludseligt lige i TD Garden i Boston, da Dean Kukan scorede til 3-3 med seks minutter tilbage af opgøret.
Det lugtede derfor af forlænget spilletid, men halvandet minut før tid sendte David Pastrnak for anden gang Bruins-fansene i ekstase med sit mål til slutresultatet 4-3.
Boston Bruins fører nu serien med 3-2 i kampe. Serien spilles bedst af syv kampe.
Bjorkstrand og Blue Jackets skal forsøge at tvinge serien i anden runde i slutspillet ud i en afgørende syvende kamp, når holdene mødes igen natten til tirsdag i Columbus på Nationwide Arena.
Den 24-årige dansker fik 14 minutter på isen.
Vinderen af serien skal møde Carolina Hurricanes i finalen i Eastern Conference.
Hurricanes vandt let med 4-0 i kampe mod New York Islanders i anden runde.
Oliver Bjorkstrand er den sidste dansker, der spiller med i slutspillet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde