Bjorkstrand fører an i tæt NHL-sejr til Blue Jackets
Bjorkstrand og Cam Atkinson fejrer åbningsmålet mod Chicago. Foto: Nam Y. Huh/Ritzau Scanpix
Nam Y. Huh/Ritzau Scanpix
Med en assist og et mål var Oliver Bjorkstrand en vigtig brik for Columbus Blue Jackets i sejr over Chicago.
Danske Oliver Bjorkstrand blev en afgørende faktor, da Columbus Blue Jackets ude slog Chicago Blackhawks fredag i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.
Med et mål og en assist havde Bjorkstrand en finger med i spillet i begge Blue Jackets-mål i kampen, som endte 2-1.
Bjorkstrands åbningsmål blev scoret i power play og faldt efter knap ni minutters spil. Det var hans tredje i sæsonen.
Blue Jackets er inde i en fin stime med syv kampe i træk med point.
Danskeren var dog ikke den eneste, der markerede sig positivt for Columbus.
I Blue Jackets-målet diskede Joonas Korpisalo således op med 31 redninger.
Den største af dem kom med tre minutter tilbage på uret mod Patrick Kane fra Blackhawks.
I modsætning til Blue Jackets er Chicago-holdets form ikke god for tiden med kun to sejre i de seneste ni kampe.
Søndag får Blackhawks-spillerne dog mulighed for revanche, når de to hold mødes igen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker