Bjorkstrand forgyldes med ny femårig kontrakt i NHL
Oliver Bjorkstrand har fået forlænget sin kontrakt med fem år hos NHL-holdet Columbus Blue Jackets. (Arkivfoto) Foto: John E. Sokolowski/Ritzau Scanpix
John E. Sokolowski/Ritzau Scanpix
Den danske ishockeyspiller Oliver Bjorkstrand har fået en millionkontrakt hos Columbus Blue Jackets i NHL.
Som en af de etablerede spillere i NHL er Oliver Bjorkstrand blevet belønnet med en ny femårig aftale hos Columbus Blue Jackets.
Kontraktforlængelsen gælder frem til og med sæsonen 2025/2026 og har en værdi af 27 millioner dollar. Det svarer til 164 millioner danske kroner.
Det bekræfter general manager Jarmo Kekäläinen over for NHL's hjemmeside.
25-årige Oliver Bjorkstrand er noteret for 65 mål og 68 assists i 246 kampe i NHL-karrieren for Columbus Blue Jackets, som han fik debut for i 2015/2016-sæsonen.
Danskeren har lavet over 20 mål i to sæsoner i træk og 36 point eller mere i de seneste tre sæsoner.
- Oliver er en talentfuld spiller, som har vist stabile fremskridt i sin karriere frem til dette punkt. Vi kan ikke være mere tilfredse med, at han vil være en Blue Jacket-spiller i meget lang tid.
- Han er en farlig offensiv spiller, og vi tror, at han vil få endnu større betydning for os, når han fortsætter med at udvikle og modne sig i denne liga, siger Jarmo Kekäläinen.
I sidste sæson missede Oliver Bjorkstrand 21 kampe på grund af skader. Det blev alligevel til 49 kampe med 21 mål og 15 assists til følge.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker