Bjorkstrand scorer for tredje gang på en uge i NHL
Oliver Bjorkstrand (med nummer 28) bragte Columbus Blue Jackets foran med 3-0, men holdet tabte alligevel udekampen mod Buffalo Sabres. (Arkivfoto). Foto: AP/Seth Wenig
AP/Seth Wenig
Columbus Blue Jackets faldt sammen mod Buffalo Sabres efter Oliver Bjorkstrands 3-0-scoring.
Den danske ishockeyspiller Oliver Bjorkstrand scorede natten til søndag for tredje gang på en uge i NHL.
Selv om Bjorkstrand bragte sit hold, Columbus Blue Jackets, i front med 3-0, så endte det alligevel med et overraskende nederlag på 3-5 på udebane til Buffalo Sabres.
Den 21-årige dansker scorede to minutter før udgangen af første periode, da han fik lagt pucken ind under værternes målmand.
Bjorkstrand har gjort det fremragende, efter at han for få uger siden blev hevet tilbage i Columbus-truppen efter en periode hos samarbejdsklubben Cleveland Monsters i AHL.
I alt er det blevet til fem scoringer og fire assister for Bjorkstrand i 17 NHL-kampe i denne sæson.
Straks fra anden periodes start begyndte Columbus' nedsmeltning, da Buffalo-spilleren Jake McCabe efter 18 sekunder fik reduceret til 1-3.
Stillingen var 3-3 efter anden periode, inden Buffalo fuldendte sit comeback med to scoringer i kampens slutfase.
Toronto Maple Leafs med den danske målmand Frederik Andersen vandt 3-2 ude over Carolina Hurricanes efter en afgørelse i overtid.
Washington Capitals med Lars Eller på holdet tabte 2-4, da holdet besøgte Los Angeles Kings. Philip Larsen og Vancouver Canucks tabte på egen is 0-3 til Pittsburgh Penguins.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde