Bjorkstrand scorer i stort kollaps for Seattle Kraken
Oliver Bjorkstrands 17. mål i sæsonen blev ikke et, der i retrospekt var den store fejring værd. Foto: Steph Chambers/Ritzau Scanpix
Seattle Kraken tabte trods Oliver Bjorkstrands scoring til 4-2 i tredje periode til Vegas Golden Knights.
Oliver Bjorkstrand var natten til onsdag dansk tid på pletten for Seattle Kraken, der stod over for Vegas Golden Knights i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.
Trods danskerens scoring til 4-2 for hjemmebaneholdet halvvejs inde i tredje periode, var den dog forgæves.
Seattle Kraken endte nemlig med at lukke to scoringer ind før kampens afslutning, hvorfor opgøret gik i forlænget spilletid.
Og i den forlængede spilletid skulle Alex Pietrangelo fra Vegas Golden Knights blot bruge tre minutter på at score det afgørende mål til 5-4.
Dermed blev Bjorkstrands 17. mål i sæsonen ikke et, der i retrospekt var den store fejring værd.
Nederlaget var det andet i træk for Seattle Kraken, der efter 64 kampe i sæsonen indfinder sig på en 11.-plads med 68 point.
Bjorkstrand, der har spillet 46 kampe, har foruden sine 17 mål leveret 29 assists.
Den 28-årige danske forward har spillet i Seattle Kraken siden skiftet fra Columbus Blue Jackets i 2022.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet