Bjorkstrand stråler med to træffere i sikker Seattle-sejr
Oliver Bjorkstrand har lavet 22 point i 30 kampe i NHL i denne sæson. Foto: Steph Chambers/Ritzau Scanpix
Oliver Bjorkstrand er delt topscorer i Seattle efter sine to scoringer i sejren over Boston Bruins.
Danske Oliver Bjorkstrand har gang i en fin sæson for Seattle Kraken i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.
Det understregede han tidlig fredag morgen dansk tid med to træffere i holdets 5-1-sejr over Boston Bruins på egen is.
Allerede efter 24 sekunder lynede den 29-årige herningenser første gang, da han i powerplay søgte ind foran kassen efter en faceoff og dirigerede pucken mellem benene på Boston-målmanden til 1-0.
Og midt i tredje periode afsluttede han et stærkt Seattle-angreb med et svirp fra distancen til 4-1.
Det var Bjorkstrands 11. scoring i den nye sæson, hvilket gør ham til delt topscorer for Seattle med canadiske Jared McCann.
Dertil kommer 11 danske assister, og 22 point gør ham til den næstmest bidrog efter McCanns 26 point.
Sejren sendte Seattle op som nummer 10 af 16 hold i Western Conference.
Også Lars Eller og Washington Capitals sejrede. Holdet skulle dog bruge overtid til at slå Columbus Blue Jackets 2-1 på udebane.
Winnipeg Jets uden den fortsat skadede Nikolaj Ehlers tabte 2-3 efter overtid til Vegas Golden Knights. Det var Ehlers' syvende kamp uden for, efter at han blev skadet i slutningen af november.
Washington topper Eastern Conference, mens Winnipeg trods nederlaget stadig er bedst i vest.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker