Den danske golfspiller gik fredag anden runde i 65 slag, og med samlet 131 slag, 13 under par, er han delt nummer et sammen med Caroline Wozniackis kæreste, nordirske Rory McIlroy.
- Jeg har spillet god golf i lang tid, og det er egentlig bare fortsat her.
- Nu skal jeg bare holde fokus og blive ved med at gøre de samme ting og prøve at lave så få fejl som muligt, siger danskeren til Europa Tourens hjemmeside.
McIlroy blev ifølge nyhedsbureauet Reuters bakket op af sin kæreste undervejs. Caroline Wozniacki spiller i næste uge en turnering i Qatar, som ikke ligger langt fra Dubai.
Tyske Martin Kaymer er også med i topstriden på en fjerdeplads, blandt andet efter et hole-in-one - det første i karrieren.
Thomas Bjørn, der vandt Dubai Desert Classic tilbage i 2001, leverede syv birdier på runder, herunder på de to afsluttende huller.
Søren Kjeldsen er også godt med fremme efter en runde i 69 slag, så han samlet har brugt 137 slag. Det placerer ham på en 13.-plads halvvejs i turneringen.
Søren Hansen brugte ligeledes 69 slag på anden runde, men han har samlet brugt 141 slag. Han rykker dog 38 pladser op i stillingen og ligger nummer 39.
Længere nede i feltet ligger Thorbjørn Olesen efter en dårlig anden runde i 73 slag. Med samlet 143 slag klarer Olesen lige akkurat cuttet til weekendens finalerunder.
Anders Hansen er derimod færdig i turneringen efter 146 slag samlet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker