Den danske golfveteran tog et voldsomt dyk fra 5.- til 23.-pladsen på lørdagens tredje runde på banerne i Doral ved den amerikanske østkyst.
En dobbelt bogey samt to bogeyer kombineret med en enkelt birdie resulterede i en runde på 75 slag - hvilket er tre slag over banens par.
Samlet er den 41-årige dansker fem slag under par og dermed 12 slag efter den førende amerikaner, Bubba Watson.
Thomas Bjørn havde ellers fået en fremragende start på den prestigefyldte turnering, da han åbnede torsdag og fredag med runder i 68 slag og længe lignede en seriøs bejler til titlen.
Landsmanden Anders Hansen benyttede lørdagen til at rykke op ved siden af Bjørn i den samlede stilling, da Hansen leverede en runde i 69 slag.
Turneringen afsluttes søndag med Bubba Watson som storfavorit, da han starter dagen med et forspring på tre slag til sin amerikanske landsmand Keegan Bradley.
WGC-Cadillac Championships har deltagelse af spillere fra både European Tour og PGA Tour'en.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker