Chancen for at vinde Johnnie Walker Championship blev lørdag lidt mindre for Thomas Bjørn.
Den danske golfspiller faldt fra en anden- til en tredjeplads og er tre slag efter den førende englænder Mark Foster før sidste runde.
Thomas Bjørn leverede fem birdier og fire bogeyer på lørdagens runde, hvilket resulterede i en score på et enkelt slag under banens par.
Det var ikke helt nok til at holde trit med de øvrige bejlere til titlen på Gleneagles-banen i Skotland.
Landsmanden Anders Hansen gik også lørdagens runde i et enkelt slag under par, hvilket placerer ham på en delt 22.-plads - syv slag efter Mark Foster på førstepladsen.
Thomas Nørret havde en mindre god dag med en runde i to slag over banens par. Dermed har Nørret stort set udspillet sin chance for at spille med om turneringssejren.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker