Chancen for at vinde Johnnie Walker Championship blev lørdag lidt mindre for Thomas Bjørn.
Den danske golfspiller faldt fra en anden- til en tredjeplads og er tre slag efter de førende, engelske Mark Foster og Ignacio Garrido fra Spanien, før sidste runde.
Thomas Bjørn leverede fem birdier og fire bogeyer på lørdagens runde, hvilket resulterede i en score på et enkelt slag under banens par.
Det var ikke helt nok til at holde trit med de øvrige bejlere til titlen på Gleneagles-banen i Skotland.
Landsmanden Anders Hansen gik også lørdagens runde i et enkelt slag under par, hvilket placerer ham på en delt 22.-plads - syv slag efter Foster og Garrido på førstepladsen.
Thomas Nørret havde en mindre god dag med en runde i to slag over banens par. Dermed har Nørret stort set udspillet sin chance for at spille med om turneringssejren.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker