Bjørn får prominente medspillere i Ryder Cup
Ryder Cup kaptajn Paul McGinley, tirsdag i Wentworth i England. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO
Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO
De 12 europæiske Ryder Cup-spillere er fundet, efter at der tirsdag blev uddelt tre wildcards.
Lee Westwood, Ian Poulter og Stephen Gallacher står der på de tre wildcards, som holdkaptajnen for Europas Ryder Cup-hold, Paul McGinley, delte ud tirsdag.
Dermed er det europæiske mandskab fuldtalligt, og den danske golfstjerne Thomas Bjørn kommer i fint selskab 26.-28. september, når den 40. udgave Ryder Cup skal afvikles.
I Rory McIlroy, Henrik Stenson, Sergio Garcia og Justin Rose er fire af de fem bedste spillere i verden med på Europas hold. Derudover finder man navne som Jamie Donaldson, Martin Kaymer, Graeme McDowell, Victor Dubuisson og altså Thomas Bjørn på den prestigefyldte liste.
Til gengæld blev der ikke adgang til den tidligere verdensetter Luke Donald, der ellers er højere placeret på verdensranglisten end de tre, der blev udstyret med wildcards.
- Jeg er i en privilegeret position og har en række forskellige valgmuligheder, og det siger noget om standarden i Europa og på European Tour, at vi har så meget talent at vælge imellem, siger Paul McGinley ifølge nyhedsbureauet AFP.
Ryder Cup spilles i år i Gleneagles i Skotland.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker