Bjørn gjorde ikke meget væsen af sig på Sawgrass
AP
Golfspilleren Thomas Bjørn er ikke en mand med store armbevægelser, og danskeren leverede heller ikke nogen spektakulær entré, da han spillede første runde af Players Championship på Sawgrass-banen i det nordlige Florida.
Bjørn lavede par på 15 af de 18 huller, og derudover kunne han skrive en birdie og to bogeys på scorekortet, hvilket giver en total for dagen på ét slag over par.
Det placerer ham på en delt 86. plads. Enkelte spillere har endnu ikke færdiggjort runden.
Tyskeren Martin Kaymer er på førstepladsen efter en af sine bedste runder i denne sæson i ni slag under par.
Thomas Bjørn er den eneste dansker, der deltager i Players Championship, som kaldes den femte major, fordi den rangerer lige under de fire største turneringer i golfkalenderen.
En stribe landsmænd og kolleger skulle torsdag have været i aktion på European Tour ved Madeira Islands Open.
Men de seks danskere og de øvrige deltagere i turneringen kom slet ikke i gang på grund af kraftig tåge på øen i Atlanterhavet. I stedet forsøges første runde at blive spillet fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned