Der var tale om nogenlunde status quo for golfspilleren Thomas Bjørn, da han havde overstået dag tre af Alfred Dunhill Links Championships, der spilles på tre traditionsrige baner i Skotland.
Danskeren gik sin runde på Kingsbarns-banen i ét slag under par, og det betyder, at han glider en lille smule tilbage fra en syvende- til en niendeplads i den samlede stilling. Han er dog fortsat syv slag efter den førende englænder, John Parry.
To andre danskere klarede også cuttet og er med, når den sidste og afgørende runde spilles søndag på Old Course ved St. Andrews. Anders Hansen ligger på en delt 33.-plads, mens Søren Hansen på 45.-pladsen. De er henholdsvis fire og fem slag efter Thomas Bjørn.
Søren Kjeldsen og Jeppe Huldahl nåede derimod ikke med blandt de 61 mand, der får lov at spille på finaledagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker