Den danske golfspiller ligger dermed lige efter den tidligere verdensetter Tiger Woods, som op til turneringen er blevet nævnt som en af de helt store favoritter.
Dagen begyndte godt for Thomas Bjørn, som lavede birdie på andet hul. Senere gentog han bedriften, men på 9. hul gik galt for bjørnen, som lavede en dobbeltbogey.
Herfra blev det til to bogier og senere en birdie - og det endte altså med, at Thomas Bjørn gik banen i et slag over par. Det giver ham en placering som nummer 45 kort inden alle spillere har færdiggjort runden.
Den anden danske deltager i turneringen Anders Hansen fik en rigtig skidt start på turneringen, da han brugte 76 slag - fire over par. Det placerer Anders Hansen i den tunge ende af feltet.
Det amerikanske golfikon Tiger Woods kom fint i gang, men han lavede dog bogier på 17. og 18. hul, hvilket ødelagde runden en del.
Thomas Bjørn fik onsdag en fin optakt til den igangværende US Masters, da det lykkedes ham at lave en hole-in-one i den traditionsrige par 3-opvarmningsturnering
Det skete på banens niende hul, som er 120 meter langt og har en sø som forhindring. Tiger Woods har tidligere lavet golfsportens perfekte slag på samme hul.
På verdensranglisten er Thomas Bjørn nummer 32, mens Anders Hansen er placeret som nummer 40.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde