Bjørn og Olesen er stærkt spillende i Tyrkiet
Thomas Bjørn havde styr på sit golfspil, da han fredag formiddag gjorde første runde af European Tour-turneringen Turkish Airlines Open færdig.
Danskeren gik runden i 64 slag - otte slag under par - og sluttede således på en delt førsteplads med svenskeren Henrik Stenson og Darren Fichardt fra Sydafrika.
Kun 15 spillere nåede at spille færdig på førstedagen. Thorbjørn Olesen var en af dem, mens Thomas Bjørn manglede seks huller. Dem spillede den danske veteran færdig her til formiddag, og det gjorde han ved at forbedre sig fra seks til otte slag under par.
Efter en kort pause, måtte Thomas Bjørn til gengæld indkassere en bogey på sit første hul på anden runde, og han faldt således et par pladser tilbage i stillingen.
Efter syv huller på anden runde, har Thorbjørn Olesen til gengæld sat sig på førstepladsen. Han er nu otte slag under par.
Tiger Woods er også med i Tyrkiet, men amerikaneren gik en skidt første runde i 70 slag.
/ritzau/
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker