Han førte efter første runde af turneringen, men i sidste ende måtte danske Thomas Bjørn tage til takke med en delt 11.-plads ved Alfred Dunhill Links Championships, der blev spillet i Skotland.
Bjørn spillede en helt igennem gennemsnitlig sidste runde på St. Andrews-banens Old Course. Tre birdier og tre bogeyer gav en score i par og noget nær status quo i den samlede stilling.
Præstationen indbringer Bjørn en præmiecheck på rundt regnet 55.000 euro (cirka 410.000 danske kroner), og den sender ham samtidig op blandt de 60 spillere på Europa Tourens pengeliste, der får adgang til sæsonfinalen i Dubai.
Her befinder Anders Hansen og Søren Kjeldsen sig allerede, og de befæstede begge positionen med en delt 37.-plads i denne uges turnering.
Alfred Dunhill Links Championships blev vundet af pengelistens nummer et, den 25-årige tysker Martin Kaymer, som dermed tog sin tredje sejr i de seneste tre turneringer, han har deltaget i, herunder majorturneringen PGA Championship.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned