?Bjørnene? i fin form fik remis

Træningskamp, fodbold: Lolland-Falster Alliancen - Inverness Caledonian Thistle: 1-1 (0-0)

Mål: 0-1 (67. min.) Adam Rooney, 1-1 (74. min.) Mads Christopher Pedersen.

Udvisning: Barry Wilson, Inverness - gult-rødt (43. min.).

Advarsler: Lasse Holm- gaard, Alliancen. Barry Wilson og Iain Vigurs, Inverness.

Dommer: Michael Schlander, Nakskov.

Tilskuere: 325 i Nykøbing F. Idrætspark.

Skotterne vil garanteret hævde, at det var en kamp, de skulle have vundet. Og baseret på målchancer var gæsterne også klart tættest på sejren - med bl.a. to forsøg på målrammen i de sidste fem minutter.

Men Lolland-Falster Alliancen kunne gå fra opgøret med oprejst pande efter en meget bedre forestilling end mod Herfølge i lørdags, og når det tilmed også lykkes at skabe flere målchancer og score til slutresultatet 1-1, er der håb forude.

Spillemæssigt er der stadig plads til forbedringer, men den defensive organisation virkede solidt og kombinationerne flød bedre mod skotterne, der ligesom Alliancen ligger i tung træning som optakt til sæsonen.

Fysisk stod Alliancen distancen, omend Inverness havde et vist overskud i slutfasen, der kunne have bragt sejren.

Træner Jesper Hansen forsøgte en 4-4-2 opstilling med to gange "Junior" på toppen. Det tog lidt tid for spillerne at vænne sig til systemet, men langsomt åd "bjørnene" sig ind i kampen med pæne målchancer til både Claes Jørgensen og Andreas Bak i halvlegens sidste kvarter.

Brasilianske José Mineiro gav et par prøver på sin boldkontrol i nærkamp, men afslutningerne savner endnu noget punch.


Jesper Hansen fik alle 18 spillere på græs, og noterede md tilfredshed fremgang fra Herfølge-opgøret.

- Jo, jo, det gik da meget bedre, sagde Alliance-træneren, men det er klart, at spillerne har noget stivhed i stængerne efter den tunge træning, men vi tager kampen op mod skotterne, og får heldigvis skabt nogle flere chancer.

- Jeg er tilfreds med 4-4-2 systemet, og vi skal være omstillingsparate, så det kan sagtens være vi bruger det igen, sagde Jesper Hansen.

Alliancen spiller næste træningskamp onsdag i næste uge ude mod Hvidovre.




Lolland-Falster Alliancen gik op i gear og fik lidt heldigt uafgjort mod Inverness Caledonian Thistle.Se galleri fra kampen - KLIK HER

Offentliggjort Sidst opdateret