Træner Tollefsen og hans tropper landede søndag eftermiddag den niende sejr på stribe i 2. division Øst og satte dermed en ny klubrekord for sejrsstimer. Denne gang blev det 4-0 ude mod Frederikssund.
De hårdt pressede nordsjællændere gav ellers Alliancen en forskrækkelse efter mindre end fire minutters spil. Men Morten Hauglands træffer blev korrekt annulleret for offside.
Derfra satte bjørnene sig mere og mere på kampen med god bevægelse og kreativitet. Syv minutter før pausen gav det ganske fortjent gevinst, da Mikkel Rygaard gjorde det til 1-0.
11 minutter inde i anden halvleg blev Frederikssund reduceret til ti mand, da Ronni Simonsen hev i nødbremsen over for Joachim Wagner i et Alliance-kontrastød. Med en mand i overtal væltede Alliancen i målchancer resten af kampen.
Mathias Olsen gjorde det til 2-0 efter en time, og Claes Jørgensen øgede til 3-0 knap ti minutter før tid. I dommerens tillægstid lukkede indskiftede Philip Olsen målscoringen til 4-0.
Med sejren avancerede Alliancen til fjerdepladsen, da Søllerød-Vedbæk tabte i Skjold.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub