BK Thor måtte låne for at genvinde DM
Den samlede BK Thor-guld trup. Øverst fra venstre: Luca Holt (teamleder), David Edisultanov (68 kg), Ditlev Lauridsen (reserve), Elias Lauridsen (reserve), Magnus Rasmussen (62 kg), Marc Reimers (52 kg), Lucas Friis (reserve) og Lukas Høier-Jensen (træner). Nederst fra venstre: Fredrik Ulriksen (44 kg), Silas Humle (48 kg), Victor Larsø (38 kg), Sebastian Kjørvel-Rasmussen (reserve) og Abdulhadi Nada (34 kg). Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
To Nakskov-brydere bidrog til guld i hold-DM
NYKØBING BK Thor sidder fortsat på DM-tronen for drengebrydere (10-14 år), idet falstringerne for fjerde år i træk vandt det danske holdmesterskab i denne kategori og for 23. gang i klubbens historie.
Hjemme i Barbarian Wrestling Center på Gartnervænget vandt BK Thor i to tætte kampe 4-3 over holdfællesskabet Heros Fredreriksværk/AIR Roskilde og i den ultimative "finale" med de samme cifre over det andet holdfællesskab fra Herning/Jyden Aalborg/Viking Frederikssund.
Men værterne måtte have assistance fra to Nakskov-brydere. Nemlig Abdulhadi Nada i den letteste 34 kg-klasse og David Edisultanov i den tungeste 68 kg-klasse.
Begge de vestlollandske brydere vandt deres kampe i finalen mod det jysk-sjællandske mandskab.
David Edisultanov sørgede for den afgørende fjerde sejr ved stillingen 3-3, da han vandt stensikkert 11-2 på point over Lucas Poulsen i 68 kg-klassen.
Udover de to lånte Nakskov-brydere består mesterholdet af: Victor Larsø (38 kg), Fredrik Ulriksen (44 kg), Silas Humle (48 kg), Marc Reimers (52 kg) og Magnus Rasmussen (62 kg).
Herning/Jyden/Viking vandt sølv med en 4-3 sejr over Heros/AIR.
Hold-DM for juniorer blev aflyst på grund af manglende tilmeldinger.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde