Blackburn-manager blev presset til at gå
Championship-klubben Blackburn Rovers har med øjeblikkelig virkning sagt farvel til manager Steve Kean, som i en udtalelse forklarer, at han er blevet "presset til at trække sig", og at hans position i klubben var blevet "uholdbar".
Den 44-årige skotte har i sine to år som manager været i nærmest konstant modvind, hvor også kritikken fra klubbens tilhængere har været konstant.
Det var klubbens ejer, der noget kontroversielt valgte at lade Kean overtage hvervet efter erfarne Sam Allardyce, og trods nedrykningen fra Premier League i sidste sæson fik han lov at blive.
- Set i lyset af mit arbejde og min tjeneste i klubben er det med stor beklagelse, at jeg er blevet presset til at træde tilbage som manager med øjeblikkelig virkning, siger Kean i en udtalelse, hvor han af juridiske årsager ikke vil gå i detaljer om bruddet.
- Jeg vil gerne takke alle spillerne og trænerstaben for deres støtte og størstedelen af tilhængerne også, siger han.
Klubben har endnu ikke forholdt sig til managerens afgang.
Blackburn ligger lige nu på tredjepladsen i The Championship efter at have hentet 14 point i de første syv kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde